Havde forventet dette, men havde alligevel håbet, at jeg ikke skulle møde denne nyhed, da jeg kom hjem fra arbejde. Som jeg har sagt tidligere, så er det to kulturbærere vi mister i Puyol og Valle, og de efterlader et kæmpe tomrum i klubben, som jeg ikke lige kan se, hvordan vi får fyldt foreløbigt. Puyol's betydning for Barcelona kan ikke beskrives og jeg vil altid huske ham, som én af de største ledere i moderne fodbold. For mig den perfekte anfører, ihvertfald på banen. Han gik altid forrest, kæmpede som ingen anden og fik de andre til at tage sig sammen, selvom vi var foran 4,5-0. Håber ikke at det bliver et farvel, men et på gensyn. Hvis Puyol vælger at spille for en anden klub, vil jeg støtte ham 100%, med mindre at han spiller mod os. Jeg vil følge ham så vidt det er muligt og vente til den dag han vender tilbage til Barça, hvor han hører hjemme. Håber at se ham som en del af trænerstaben i fremtiden, gerne som assistent eller lign.
Tak for alt Puyol, det har været en fornøjelse at være vidne til din passion for fodbold og for Barcelona.
Du vil altid for mig stå som en af de største spillere, jeg har oplevet. Jeg vil altid respektere og elske dig Puyol.
Puyi <3