Dytrax skrev: ↑tirs apr 20, 2021 9:00 am
Florentino Pérez:"It's statistics. Teenagers are more interested in playing video games than in football these days, and we have to do something to bring them back."
"If young people find football matches too long it may be because they are not interesting enough... or maybe we might have to make the football matches shorter."
"If we have more money, it will be better for everyone, because we will be able to sign players from smaller clubs for a lot of money and help them too."
Det er ren NFL-isering af sporten.
På sigt bliver de nationale ligaer til feederligaer, en slags segundaturneringer, hvor Super League-holdene, som ikke kan miste deres status, kan rekruttere spillere. Reglerne mellem nationale ligaer og Super League bliver også anderledes - Super League er showorienteret og er åbent for årlige regelændringer. Målgruppen i de nationale ligaer er såkaldte legacy fans, arbejderen som kommer på stadion med sin søn og som følger klubben i tykt og tyndt, mens målgruppen i Super League er FIFA-spillende teenagere som kan skifte tilhørsforhold mellem City, PSG og Real alt efter hvem som lige har de fede spillere.
Sporten har åbenlyst brug for reformer, men det som vi dedikerede fans formentlig ønsker - mere fairness, bedre konkurrence, fokus på klubbernes unikke traditioner og baggrund - er absolut ikke det som klubberne efterspørger - de vil have større indkomst, mere sikkerhed og et globalt brand at sælge. Jeg kan ikke se, at de forskellige ønsker kan forenes. Måske kunne udviklingen være vendt tidligere, men UEFA & co. har længe været alt for glade for at invitere mafiatyper og oliepenge ind i varmen. Og nu ligger UEFA som de har redt - med en sport hvis sjæl er død.
Det er tragisk for os fans. Der er ingen løsning som kommer til at tilgodese os. Den nye Champions League-model er jo også noget bras, og de nationale ligaer er håbløst forudsigelige. Bayern har vundet otte år i træk, Juve ni år i træk, PSG har vundet syv ud af otte (og det år de ikke vandt, købte de rivalens bedste spiller). Samtidig lider klubberne økonomisk. Sporten
har brug for reformer. Super League er bare ikke en reform, men en atombombe som jævner det vi kender med jorden.