EasyBuddhist skrev: ↑ons mar 03, 2021 1:19 am
Hvis jeg var sportsdirektør, ville jeg i langt højere grad fokusere La Masia, end de andre indlæg herinde har lagt op til. Der er virkeligt mange talenter, som kommer op igennem systemet i løbet af de næste tre-fire år. Store talenter, som denne gang også ser ud til at have det psykiske element, som er så vigtig, for at de kan bryde igennem på første holdet. Derfor ville mine tilgange og afgange i høj grad baseres på, på hvilken position disse talenter findes og hvornår de kan forventes at være klar til at kæmpe med om spilletiden.
Jeg vil starte med at inddele truppen i fem grupper, for at prioritere deres betydning for den sportslige og den økonomiske fremtid.
1. Messi: Denne gruppe har kun et enkelt medlem og det afspejler betydningen heraf, både sportsligt og økonomisk. Man er nødt til at have en plan for næste sæson, der inkluderer Messi eller som ekskluderer ham.
2. Piqué, Busquets, Firpo, Braithwaite, Roberto, Pjanic, Neto, Aleña, Todibo, Miranda, Wagué, Matheus, Monchu og Akieme: Denne gruppe skal sælges af enten den ene eller anden årsag, men fælles for dem, er at de alle sammen er sportslige og at de skal være med til at skabe plads til at styrke truppen udefra og til de talenter, der presser sig på nedefra. De er simpelthen ikke gode nok længere eller har aldrig været det.
3. Dembélé, Grizmann og Coutinho: mindst én, gerne to fra denne gruppe skal sælges for at genskabe økonomien og gøre plads til en ny stjernespiller. Grizmann og Coutinho er fejlcastet og klart dem, jeg helst så solgt fra, men Dembélé kan være et kort, man er nødt til at spille, for at få mulighed for at forny truppen. Så stor en impact har han ikke haft at han retfærdiggør sin store transfersum og han har kontraktudløb i 2022.
4. Dest, Umtiti, Lenglet, Trincao, Emerson, Mingueza, Puig og De la Fuente: Denne gruppe har enten et højt potentiale eller har vist et højt topniveau. De er dog ikke uundværlige og kan sælges, hvis den rigtige mulighed byder sig.
5. Ter Stegen, De Jong, Pedri, Ilaix, Araujo og Alba: Denne gruppe skal ikke sælges med mindre, man er helt fucked på økonomien og man får et tilbud, man i så fald ikke kan sige nej til.
Mit bud på en trup frem mod næste sæson vil baseret på at få fysik og speed ind i truppen sammen med en højere grad af kvalitet. Det fysiske aspekt har uden tvivl været Barca´s største akilleshæl de sidste tre sæsoner og det er man nødt at adressere.
Målmand: Først og fremmest ville jeg ikke hente en erstatning for Neto. Både Peña og Tenas viser stort potentiale og Ter Stegen står alligevel de fleste kampe.
HB: Jeg ville sætte alt ind på at hente Bellerin. HB har i lang tid været forsvarets største svaghed og der trænger til stabilitet på positionen. Emerson eller Dest kan agere backup og jeg egentlig helst at Emerson fik chancen, pga den større fysik han kommer med. Dest kunne udlejes for en sæson eller to, for at se om han udvikler sig tilfredsstillende. Man har ikke umiddelbart noget stort talent på vej fra La Masia.
VB: Ingen indkøb. Alba kan holde et par sæsoner endnu og jeg synes ikke, de alternativer der bliver nævnt, tilbyder en tilfredstillende opgradering, tværtimod. Både Gaya, Bernat og Grimaldo har de nøjagtig samme karakteristika som Alba. Derimod har man et af de absolut største backtalenter på vej i Alejandro Balde.
CB: Garcia meldes på vej og det er godt. Araujo er på plads og enten Mingueza eller en anden fra La Masia kan agere fjerde mand. Hvis man lykkedes med at sælge både Lenglet og Umtiti, ville jeg gå efter Pau Torres.
DM: Jeg ville gå efter Bennacer. Man mangler en type, som kan løbe solen sort og det kan han. Hans pasningsspil er tilmed helt i top. De Jong er selvskrevet og så ville jeg hente Orellana op fra B-holdet, hvor han har gjort det helt fantastisk.
CM: Pedri, Puig, Ilaix, og Nico Gonzalez fra B-holdet. Masser af diversitet og udviklingspotentiale i den kvartet.
LW: Fati, Dembélé og Bryan Gil. Gil er utrolig spændende og vil også komme i spil, såfremt Messi ikke forlænger. Han er selvfølgelig ikke så målfarlig som Messi, men ellers er han en teknisk stærk og udfordrende kantspiller, som også trækker ind centralt. Han kunne blive det fremtidige offensive omdrejningspunkt.
RW: Jeg ser meget gerne at der stadig står en Messi på holdkortet efter ferien. Det vil give alle de unge talenter noget at læne sig op af. Derudover Trincao og Collado som backup.
CF: Haaland. Holdet trænger til en ny stjerne og det er Haaland. Alternativt Lautaro. Depay kunne være backup, men jeg så egentlig hellere at man tog en chance og investerede i Kamaldeen. Kæmpe potentiale han har og han vil udvikle sig hurtigt i det selskab. Ellers er der også en Brobbey, der kunne prøves af og som tilmed har kontraktudløb.
Truppen som jeg ville sammensætte ville dermed se således ud.
Målmænd: Ter Stegen, Peña, Tenas
HB: Bellerin, Emerson
VB: Alba, Balde
CB: Araujo, Torres, Garcia, Mingueza
DM: De Jong, Bennacer, Orellana
CM: Pedri, Puig, Ilaix, Nico
LW: Fati, Dembélé, Gil
RW: Messi, Trincao
CF: Haaland, Brobbey og Kamaldeen
Starteren således.
Ter Stegen
Bellerin-Araujo-Torres-Alba
Bennacer
De Jong-Pedri
Messi-Haaland-Fati
Bænk: Peña, Emerson, Balde, Garcia, Mingueza, Orellana, Puig, Nico, Dembélé, Gil, Trincao, Kamaldeen
Det er meget ungt, jeg ved det! Men hold kæft, hvor ville jeg elske at det hold folde sig ud. Masser af speed, fysik, dynamik, boldkontrol og kreativitet. Med alle de spillere, man skulle ud og afsætte, ville der rigeligt med penge til de fem-seks indkøb, man skulle ud og hente og lønbudgettet ville ligge væsentligt lavere, end det gør nu. Dét hold ville kunne kæmpe med om titlerne allerede næste sæson og sæsonen efter ville de smadre det hele