Catalansk uafhængighed og Barca i LFP?
: man okt 02, 2017 9:20 am
Spørgsmålet om mulig catalansk uafhængighed er jo ret aktuelt i disse dage. Mulighederne for at Barcelona, Espanyol og Girona kan fortsætte i det spanske ligasystem er ikke kun noget, som sportsmedierne er vilde med at fokusere på, men er også en usikkerhed, der fylder meget i catalanernes fodboldelskende bevidsthed. I sidste ende er det et spørgsmål om, at det spanske parlament skal ændre lovgivningen, så catalanske klubber kan deltage i LFP.
Hvordan vurderer I risikoen for at de spanske politikere kunne finde på stædigt at sætte hårdt mod hårdt og undlade at ændre loven?
For lovændring: Det er i alles interesse, at bevare rivaliseringen mellem Barca og Real. Den spanske liga vil i høj grad blive uinteressant uden Barca og der vil blive færre TV- og turismeindtægter i de tilbageværende spanske regioner - og spanierne er så fodboldelskende et folkefærd, at det ikke er noget, de vil ofre for at lade regeringen lave et politisk statement. Selvom der bliver spillet med musklerne nu, så vil der i tilfældet af catalansk uafhængighed skulle være flerårige forhandlinger, hvor skræmmekampagner forhåbentligt vil blive hevet i land igen og findes fælles løsninger på alle de spørgsmål, hvor begge interesser har interesse i det. Der er allerede præcedens for at tillade klubber fra Andorra at spille med - FC Andorra er med i Copa del Réy og spillede i Segunda B i 80'erne og 90'erne - i denne artikel taler selve Zidane da også om, at det ville være et stort tab for spansk fodbold, hvis Barca ikke er med i ligaen http://www.espnfc.com/spanish-primera-d ... liga-chief. Zidane kunne godt frygte, at det vil være LFP og Real Madrid, der sidder tilbage med nitten, hvis det skulle ende med, at Barca, Espanyol m.v. i stedet måtte få plads i den franske liga, som den daværende franske premierminister Manuel Valls lovede i 2015 (sommerens N€ymar-drama har da skabt godt grundlag for fremtides "Le Classique": Barca-PSG). Den catalanske sportsminister taler desuden om Premier League og Serie A (nok mere som et modsvar til det andet skræmmebillede): http://www.goal.com/en-us/news/barcelon ... kxjgnn2uxw .
I mod: Det vil skade Rajoys regerings troværdighed at bukke under efter de har kørt denne hårde retorik og repression mod selvsætndighed. I de fleste spanske regioner er der også en stor modvilje mod catalansk selvstændighed, der bliver anset som grådigt (de har et 25 % højere BNP pr. indbygger end landsgennemsnittet og nogle af de bedste universiteter). Det kan derfor godt være en (politisk set) succesfuld populistisk tilgang for Rajoy at give Catalonien en dårlig aftale. At Pique, Xavi etc. åbenlyst støtter catalansk selvstændighed er desuden en torn i øjet på dem. Ligesom Rajoy ikke selv ønsker at starte en lavine, hvor Baskerlandet også vil løsrive sig, er der også et pres for at forhindre succesfulde løsrivelser fra andre lande, hvor der er væsentlige selvstændighedsbevægelser (i forskellig grad fra Italien -Sicilien, Frankrig - Baskerlandet, Belgien - Flandern, England - Scotland, Tyskland - Bayern m.fl.).
Jeg ønsker ikke at gøre mig til dommer over, i hvilken grad kravet om selvstændighed hhv. er rimeligt eller usolidarisk, selvom gårsdagens undertrykkelse taler mere for det første. Jeg er dog træt af at se på, at Barca bliver holdt som gidsel i et politisk spil. For mig minder det lidt om retorikken op til Brexit-afstemningen og utallige EU-afstemninger herhjemme, hvor worst case scenarier bliver foldet ud, selvom det i sidste ende er et spørgsmål om flerårige politiske forhandlinger, der som regel ender med, at begge parter ønsker at finde den fælles bedste løsning.
Hvordan vurderer I risikoen for at de spanske politikere kunne finde på stædigt at sætte hårdt mod hårdt og undlade at ændre loven?
For lovændring: Det er i alles interesse, at bevare rivaliseringen mellem Barca og Real. Den spanske liga vil i høj grad blive uinteressant uden Barca og der vil blive færre TV- og turismeindtægter i de tilbageværende spanske regioner - og spanierne er så fodboldelskende et folkefærd, at det ikke er noget, de vil ofre for at lade regeringen lave et politisk statement. Selvom der bliver spillet med musklerne nu, så vil der i tilfældet af catalansk uafhængighed skulle være flerårige forhandlinger, hvor skræmmekampagner forhåbentligt vil blive hevet i land igen og findes fælles løsninger på alle de spørgsmål, hvor begge interesser har interesse i det. Der er allerede præcedens for at tillade klubber fra Andorra at spille med - FC Andorra er med i Copa del Réy og spillede i Segunda B i 80'erne og 90'erne - i denne artikel taler selve Zidane da også om, at det ville være et stort tab for spansk fodbold, hvis Barca ikke er med i ligaen http://www.espnfc.com/spanish-primera-d ... liga-chief. Zidane kunne godt frygte, at det vil være LFP og Real Madrid, der sidder tilbage med nitten, hvis det skulle ende med, at Barca, Espanyol m.v. i stedet måtte få plads i den franske liga, som den daværende franske premierminister Manuel Valls lovede i 2015 (sommerens N€ymar-drama har da skabt godt grundlag for fremtides "Le Classique": Barca-PSG). Den catalanske sportsminister taler desuden om Premier League og Serie A (nok mere som et modsvar til det andet skræmmebillede): http://www.goal.com/en-us/news/barcelon ... kxjgnn2uxw .
I mod: Det vil skade Rajoys regerings troværdighed at bukke under efter de har kørt denne hårde retorik og repression mod selvsætndighed. I de fleste spanske regioner er der også en stor modvilje mod catalansk selvstændighed, der bliver anset som grådigt (de har et 25 % højere BNP pr. indbygger end landsgennemsnittet og nogle af de bedste universiteter). Det kan derfor godt være en (politisk set) succesfuld populistisk tilgang for Rajoy at give Catalonien en dårlig aftale. At Pique, Xavi etc. åbenlyst støtter catalansk selvstændighed er desuden en torn i øjet på dem. Ligesom Rajoy ikke selv ønsker at starte en lavine, hvor Baskerlandet også vil løsrive sig, er der også et pres for at forhindre succesfulde løsrivelser fra andre lande, hvor der er væsentlige selvstændighedsbevægelser (i forskellig grad fra Italien -Sicilien, Frankrig - Baskerlandet, Belgien - Flandern, England - Scotland, Tyskland - Bayern m.fl.).
Jeg ønsker ikke at gøre mig til dommer over, i hvilken grad kravet om selvstændighed hhv. er rimeligt eller usolidarisk, selvom gårsdagens undertrykkelse taler mere for det første. Jeg er dog træt af at se på, at Barca bliver holdt som gidsel i et politisk spil. For mig minder det lidt om retorikken op til Brexit-afstemningen og utallige EU-afstemninger herhjemme, hvor worst case scenarier bliver foldet ud, selvom det i sidste ende er et spørgsmål om flerårige politiske forhandlinger, der som regel ender med, at begge parter ønsker at finde den fælles bedste løsning.