Piquénbauer skrev:I cl betød det kollaps og i ligaen/cdr har vi fået tilkæmpet os en god position.
Det udslagsgivende er kvalitetsforskellen, som jeg også skrev i går aftes. I La Liga kan vi klare skærene, når modstanderne hedder Eibar, Getafe eller Celta Vigo. Men i Champions League går den simpelthen ikke, for der er det modstandere fra
allerøverste hylde man møder, og så er det pludselig meget nemmere, at løbe panden direkte mod en mur, særligt når man spiller så
lidt på egne styrker, som vi reelt har gjort på udebane i Europa i denne sæson. Jeg forstår det stadig ikke helt.
I øvrigt, for så vidt angår snakken om tidlig exit i de forudgående sæsoner, så er der altså en afgørende forskel denne gang, og det handler om måde hvorpå det skete.
Mod Inter i 2010 kastede vi alle mand frem, og fik endda scoret det afgørende mål, der dog blev underkendt. Men vi havde Piqué med helt fremme i forreste geled, og vi satsede stort set alt.
Mod Chelsea i 2012 dominerede vi totalt på Camp Nou. Vi havde Chelsea presset i bund, og havde mange chancer for at afgøre det, men blev ramt lige i hjertet af omstillingsspillet sent i kampen. Det afgørende var dog at vi satsede og investerede, og med lidt anderledes marginaler, var vi gået i finalen det år.
Mod Atlético i 2014 blev vi overvundet dels af en betondefensiv, der sjældent har set sin mage i fodboldens historie, dels af et drømmehug af Diego i den første kamp, hvor vi i øvrigt også var uden Valdés i begge kampe. Ikke at det nødvendigvis havde gjort nogen forskel, men det er selvfølgelig klart, at det gjorde defensiven mere usikker end normalt, at vi stod i så afgørende et par kampe uden vores vante målmand.
Mod Atlético i 2016 var der ikke meget kontrol, men vi begik et par altafgørende individuelle fejl, særligt straffesparket i Madrid, og generelt investerede vi dog en del i offensiven, særligt på omstillingerne.
Mod Juventus sidste år blev vi kørt fuldstændig over i det første opgør, men vi gjorde vitterlig alt hvad vi kunne i returopgøret, og havde rigtig mange chancer til at få hul på bylden. Igen satsede vi dog rigtig meget i offensiven. Vi investerede i det positive og kreative, og satte mange kræfter ind på at få vendt kampen.
I går står vi med alle kort på hånden, men i stedet for at få afgjort det, stiller vi os tilbage i banen og overlader initiativet til Roma. Vi kommer hurtigt bagud 1-0, men i stedet for at forsøge en modreaktion og få udryddet den sidste my af håb, begraver vi os blot endnu dybere. Vi investerer absolut intet i offensiven før end det er for sent. Vi spiller ganske enkelt fantasiforladt, defensivt, destruktivt og fuldstændig på Romas præmisser.
Det er den helt store og altafgørende forskel på de andre tidlige exits. Det er ikke det faktum, at vi igen røg ud alt for tidligt, men snarere måden hvorpå det skete. Det var alt andet end Barcelona, det vi så igår. Det var Athletic. Det var en dårlig, billig kopi af Simeone-fodbolden, med den vigtige forskel, at vi overhovedet ikke har spillerne til at spille sådan.