Side 41 af 41

Re: "L'entorn", Velkommen-tråden for cules.

: tirs mar 08, 2022 7:51 pm
af Culés2004
Hej fellow Culés

Jeg har længe tænkt over at deltage aktivt i jeres spændende debatter, men af uforklarlige årsager har jeg ikke fået taget mig sammen før nu. Jeg har fulgt jeres tråde, debatter og interessante holdninger, og jeg må sige at det er et af de bedre forummer - det glæder jeg mig til at være en del af.

Lidt kort om min passion for Barca:

Passionen startede, da jeg så Ronaldinho tørne ud for Blaugrana og tryllebandt os alle med hans magi. Lige siden har jeg været en trofast følger når der har været "bold i fjerneren", men mangler desværre stadig at besøge Camp Nou. Dette er dog øverst på bucketlisten! Få ting kan få mit blod til at koge, men en dårlig kamp er en af dem. Omvendt er min kærlighed for Barca dog så stor, at der ikke går længe før jeg glæder mig til at se næste kamp. Jeg er ikke en optimist, ej heller negativt ladet, men jeg er realist og føler selv at jeg kan adskille mine følelser for klubben og se nøgternt på tingene. Min absolutte favoritspiller er Messi, og jeg begræder at han forlod klubben. Men jeg kan så også godt se hvad grunden til det var, og så må vi se frem ad. Intet varer evigt, desværre.

Det blev en længere skriv end ventet. Jeg glæder mig til at komme igang med at debattere!

VISCA BARCA ;-)

Re: "L'entorn", Velkommen-tråden for cules.

: tirs mar 08, 2022 8:07 pm
af nosslo15
Velkommen på forummet Cules 2004.

Re: "L'entorn", Velkommen-tråden for cules.

: tirs mar 08, 2022 8:29 pm
af EasyBuddhist
Velkommen!

Re: "L'entorn", Velkommen-tråden for cules.

: tirs mar 08, 2022 9:04 pm
af SpillerSomMESSI
welcome bienvenue willkommen!

Re: "L'entorn", Velkommen-tråden for cules.

: tirs mar 08, 2022 10:15 pm
af Isageren
Culés2004 skrev:
tirs mar 08, 2022 7:51 pm
Hej fellow Culés

Jeg har længe tænkt over at deltage aktivt i jeres spændende debatter, men af uforklarlige årsager har jeg ikke fået taget mig sammen før nu. Jeg har fulgt jeres tråde, debatter og interessante holdninger, og jeg må sige at det er et af de bedre forummer - det glæder jeg mig til at være en del af.

Lidt kort om min passion for Barca:

Passionen startede, da jeg så Ronaldinho tørne ud for Blaugrana og tryllebandt os alle med hans magi. Lige siden har jeg været en trofast følger når der har været "bold i fjerneren", men mangler desværre stadig at besøge Camp Nou. Dette er dog øverst på bucketlisten! Få ting kan få mit blod til at koge, men en dårlig kamp er en af dem. Omvendt er min kærlighed for Barca dog så stor, at der ikke går længe før jeg glæder mig til at se næste kamp. Jeg er ikke en optimist, ej heller negativt ladet, men jeg er realist og føler selv at jeg kan adskille mine følelser for klubben og se nøgternt på tingene. Min absolutte favoritspiller er Messi, og jeg begræder at han forlod klubben. Men jeg kan så også godt se hvad grunden til det var, og så må vi se frem ad. Intet varer evigt, desværre.

Det blev en længere skriv end ventet. Jeg glæder mig til at komme igang med at debattere!

VISCA BARCA ;-)
Oui, oui, velkommen, jeg anede ikke denne tråd fandtes, jeg havde da også lige annonceret mig selv

Re: "L'entorn", Velkommen-tråden for cules.

: ons maj 24, 2023 12:19 pm
af Norbit
Så er det snart 10 år siden (om 1 uge) at jeg meldte mig ind i forum :-o
Det kunne være fedt at få endnu flere ombord! Så meld jer endelig ind og deltage i de gode debatter! :glad:

Re: "L'entorn", Velkommen-tråden for cules.

: lør jul 08, 2023 5:34 pm
af FCBarcelonaChr
Halløj!



Så er det efterhånden en del år siden, at jeg meldte mig til forummet her, så det er tide at få sagt goddag.



Jeg har haft et par pauser henad vejen, både selvvalgte, men også tvungne. Jeg har, qua min diagnose som bipolar, en del op og nedture, og det var der sikkert også nogle af jer der lagde mærke til forleden, hvor jeg gik lidt over gevind i transferrygter. Det skyldes min humørsvingninger, som jeg dog tager medicin for, men af og til, sker der udsving. Beklager meget.

Min kærlighed til Barça startede da jeg var omkring otte år gammel. Jeg synes ham Ronaldinho dér, var den sejeste med en bold for fødderne og det synes jeg stadigvæk den dag i dag at han var.



Min første kamp på Camp Nou, var da Barça mødte Bilbao i SuperCuppen tilbage i 2015. Aduriz havde i den omvendte kamp scoret hattrick og chancerne for sejr, efter et 4-0 (?) nederlag, var små. Jeg sad med en kammerat lige bagved udskiftningsbænken og husker at Iker Muniain gik lige forbi os, det var stort at være så tæt på. Leo varmede op så tæt på at man kunne puste ham i nakken. Jeg har sidenhen været i Barcelona to gange yderligere og agter at besøge byen igen snarest, eventuelt når Camp Nou genåbner. Det er og bliver en skøn by. 



I min fritid går jeg meget op i at gå lange ture, cykle forholdsvis lange ture, spille FIFA og bruge tid sammen med venner, familie, kæreste og støtte det lokale fodboldhold, Odense Boldklub. 

Min største kærlighed indenfor boldens verden vil dog altid være FC Barcelona. Jeg har nogle klubber jeg sympatiserer med, men Barça er og bliver min klub.



Det var alt fra mig. 



Visca el Barça! 
💙❤️

Re: "L'entorn", Velkommen-tråden for cules.

: lør jul 08, 2023 8:06 pm
af Madameskrald
'Velkommen', selvom du slår min entre på forum med knap 10 år...

Og fred med de opståede små uenigheder på forum - vi alle har haft mindre fine momenter herinde, tænker jeg!

I øvrigt ikke så dårlig en tid at følge de striwede... de har tilsyneladende gjort en god signing med den fungerende sportsdirektør (jeg er dog tilflytter, så jeg har ikke opdyrket nogen egentlig passion for øens hold endnu).

Re: "L'entorn", Velkommen-tråden for cules.

: lør jul 08, 2023 9:11 pm
af Paulinho15
Bedre sent end aldrig som man siger! Jeg forstår din frustration over det med transferrygterne her den anden dag.

Jeg har oplevet det samme som dig tidligere i mit liv, men hey, vi bøvler alle sammen med et eller andet, så fedt du er åben og ærlig omkring det. Kun sådan kommer der en bedre forståelse for hvordan vi har det og på den måde får vi det alle bedre! Super fedt, at du deler det :thumbup:

Din beskrivelse af din erindring om dit første besøg på Camp Nou var også fed at læse, og det gav mig gåsehud at læse om hvordan Iker Muniain gik lige forbi jer og at Leo Messi varmede op så tæt på, at i kunne ånde ham i nakken.

Vildt! Får gåsehud af det nu også! Tak for at dele din historie og lidt om dig selv.

Re: "L'entorn", Velkommen-tråden for cules.

: søn jul 09, 2023 7:37 pm
af FCBarcelonaChr
Tak for den varme velkomst gutter og for forståelsen! 🥰