Ja, frihed er kerneværdien i den klassiske liberalisme, og derfor er det principielt set kun adfærd, der begrænser andres frihed, som staten skal bekæmpe. Der er intet paradoksalt over det. Det er Locke 101. Man kan så være uenig i den prioritering eller mene, at frihedsdefinitionen er for snæver og småborgerlig, men det er en anden diskussion.Brombi skrev:Liberalismen hævder suverænitet af det frie individ, og samtidig kræver regeringer den enkeltes adfærd reguleret eller ændret. Det er et paradox…
Ja, men der er en kolossal forskel på "konstitutionel ramme" og politisk styring af markeder og adfærd.Brombi skrev:Hayek er klar over, at det er nødvendigt med en ”konstitutionel ramme” – forstået som en vis regulering af markedet gennem politiske og juridiske vedtagelser, da det er nødvendigt at sætte en ramme for markedet og dets aktører, ligesom det er vigtigt at sikre det enkelte individs frihed til at følge egne interesser, da dette ifølge Hayek er den eneste måde markedet kan fungere på.
Hvis vi ser på den artikel, du oprindeligt citerede, så skriver de tre KUA-filosoffer følgende:
Ovenstående er jo ikke en konstitutionel ramme, men direkte styring af markedet. Der er en betydelig væsensforskel. Det er derfor, at de fleste liberale rigtigt nok er fortalere for sikring af ejendomsretten, et sundt pengevæsen, retssikkerhed, osv. men samtidig er anderledes skeptiske overfor arveafgiften, forbud mod reklamekampagner og tvangsopløsning af succesfulde virksomheder.Claus Strue Frederiksen, Xavier Landes og David Budtz Pedersen skrev:Liberalister mener således, at vi bør stræbe efter det, der i økonomisk teori benævnes som modellen for et frit marked. Det er kendetegnet ved tre faktorer: For det første, at alle virksomheder har en relativt lille markedsandel, hvilket indebærer, at de ikke er i stand til at fastsætte prisen på deres produkter, men er nødsaget til at acceptere markedsprisen. For det andet, at alle industrier reelt er åbne for nye entreprenører, og for det tredje, at kunder har fuldkommen information om et produkt og dets pris ...
Skabelse og bevarelse af et frit marked indebærer strenge antitrust-love rettet mod ikke blot monopoler men enhver form for markedsdominans; en betydelig hævelse af arveafgiften (og andre familieoverførelser) samt bekæmpelse af den nuværende markedsføringskultur, hvor branding og reklamekampagner synes at have kørt idealet om reel oplysning ud på et sidespor.
Det er svært præcis at angive, hvornår virksomheders markedsdominans er i konflikt med idealet om et frit marked. Dog tør vi hævde, at der er masser af virksomheder i Danmark med en markedsandel, der langt overstiger det liberale ideal. Et par åbenlyse eksempler er 7-Eleven, Appel, Dansk Supermarked, Nestlé og Nordea.
Ægte liberale politikere burde derfor have overordentlig travlt med at gøre det umuligt for den slags dominerende spillere at operere på det danske marked ...
De tre KUA-filosoffers vildfarelse skyldes, at de forestiller sig, at liberale - stik imod filosofihistorien - forsvarer liberalismen ved at henvise til et ideal om perfekt konkurrence. Men perfekt konkurrence er en antagelse i neoklassisk økonomisk teori, ikke et politisk ideal. Antagelsen om rationalitet i økonomisk teori er jo heller ikke et moralsk ideal. KUA- filosofferne præsenterer altså en fuldstændig hjemmestrikket fortolkning af liberalismen, der kun kan være opstået efter en lidt for lang aften i fredagsbaren. Det er ren gak-gak.
Hayek mener i øvrigt, antagelsen om perfekt konkurrence ikke engang holder i økonomisk teori. For det første fordi antagelsen om perfekt konkurrence beskriver en specifik markedssituation, mens konkurrence snarere er en dynamisk proces, hvor markedsandele, priser og information ikke er konstante og givet på forhånd. For det andet fordi antagelsen om perfekt konkurrence ikke tager højde for, hvordan viden rent faktisk er spredt i samfundet. Det er en kardinalindsigt hos Hayek, at ingen aktører besidder den fulde viden. Hayek beskriver derfor prismekanismen på et marked som en opdagelsesproces, der frembringer signaler om den viden, som er spredt blandt samfundets aktører.
Det er jeg som sådan ikke uenig i, men den kritik kan rettes mod samtlige partier.Brombi skrev:Og det ændrer ikke på ærindet i LA's politiske drive, som må siges at være populistiske. I min optik bunder de mere i populisme end liberalisme, altså at mange af de ting de går ind for ikke tager udgangspunkt i liberalisme (frihedsskabende) men i hvad der synes at være populært hos vælgere - og det samme gælder i øvrigt næsten alle andre partier i Folketinget. LA skal dog have respekt for ikke at stemme for offentlighedsloven - det gjorde Alternativet (Uffe Elbæk) i øvrigt heller ikke - men jeg savner lidt flere initiativer hvor det frihedskabende er drivkraften og ikke hvad der batter i fokusgrupper.
