Side 1 af 28

Rejse-tråden

: tirs okt 25, 2011 12:19 pm
af Blaugrana92
Det er nok lidt for langt væk fra emnet at snakke om Marokko i Granada-kamptråden, så jeg smider lige indlægget herind:
Jeg skrev:
rummenigge skrev:Jeg vil iøvrigt lige gøre opmærksom på en 'finding' jeg lavede i Marrakech i sidste uge som passende kan bruges til at varme lidt op med. Et Barca monument i den gamle bydel af Marrakech :



Generelt i Marokko var der en klar overvægt af Barcafans (i kopitrøjer selvfølgelig) og Barca merchandize, det gjorde da ferien ekstra underholdene...
Ha! Det er faktisk lidt sjovt at Marrekech lige skal komme på banen. Har kigget på fly og hoteller til Marrakech i løbet af den sidste uges tid, i enten december eller februar. Ved ikke hvorfor, men vil bare voldsomt gerne til Marokko? :razz:
Og så spørgsmålet til en million, selvfølgelig primært henvendt rummenigge eller andre der har været i Marokko: Kan det anbefales? :)

Re: Rejse-tråden

: ons okt 26, 2011 5:09 pm
af rummenigge
Blaugrana92 skrev:Det er nok lidt for langt væk fra emnet at snakke om Marokko i Granada-kamptråden, så jeg smider lige indlægget herind:
Jeg skrev:
rummenigge skrev:Jeg vil iøvrigt lige gøre opmærksom på en 'finding' jeg lavede i Marrakech i sidste uge som passende kan bruges til at varme lidt op med. Et Barca monument i den gamle bydel af Marrakech :



Generelt i Marokko var der en klar overvægt af Barcafans (i kopitrøjer selvfølgelig) og Barca merchandize, det gjorde da ferien ekstra underholdene...
Ha! Det er faktisk lidt sjovt at Marrekech lige skal komme på banen. Har kigget på fly og hoteller til Marrakech i løbet af den sidste uges tid, i enten december eller februar. Ved ikke hvorfor, men vil bare voldsomt gerne til Marokko? :razz:
Og så spørgsmålet til en million, selvfølgelig primært henvendt rummenigge eller andre der har været i Marokko: Kan det anbefales? :)
Det synes jeg helt sikkert!

Agadir skal besøges hvis man lige vil chille nogle dage ved stranden eller vil surfe og jeg tror også det skulle være nemt herfra at tage på en kort ørkensafari. Jeg var på en dagstur en så kaldt "4x4 mini Sahara trip" hvor man kørte i 'Pre Sahara sand dunes'. Fin tur og en god naturoplevelse.

Marrakech er klart mere spændende end Agadir pga den gamle bydel med de mange markeder og herfra kan man komme på udflugter til de høje Atlas bjerge, vandfald og Berberhøjborgen Ouarzazate. Det kan anbefales at man indlogerer sig på en Riad (gæstehus) inde i den gamle bydel (kaldet medinaen mener jeg) når man vil udforske byen Marrakech da man har gå afstande til de spændende steder.

Det jeg gjorde var at at tage til Agadir et par dage, herfra med bus til Marrakech hvor jeg boede 9 dage og så tilbage til Agadir for at komme hjem.

Generelt er det sikkert at rejse rundt i landet hvis man er grundlæggende fornuftig og så tror jeg turen bliver fedest hvis man lige tager ud og ser lidt af landet.

Re: Rejse-tråden

: ons okt 26, 2011 5:15 pm
af Brombi
Barcelona til nytår.. måske :)

Re: Rejse-tråden

: man dec 26, 2011 12:18 am
af Pieyanthikos
En kammerat og jeg har lige bestilt 3 dage i Rom i slutningen af januar - nogen tips og ideer til, hvad der bare _skal_ opleves/smage/prøves/købes?

Re: Rejse-tråden

: man dec 26, 2011 12:22 am
af Mander
Pieyanthikos skrev:En kammerat og jeg har lige bestilt 3 dage i Rom i slutningen af januar - nogen tips og ideer til, hvad der bare _skal_ opleves/smage/prøves/købes?
Meget klichéagtigt, men du kommer nok til at fortryde det, hvis du ikke besøger Vatikanet (Peterskirken og Det Sixtinske Kapel - begge er ekstremt smukke, hvis man er til det overdådige og lettere vulgære), Colosseum, Forum Romanum (lige klods op ad Colosseum), Trevi-fontænen og den Spanske Trappe. Eftersom du er der i januar, kan det endda være, at der kun er én milliard turister, i modsætning til de sædvanlige 10 milliarder.

Re: Rejse-tråden

: man dec 26, 2011 1:35 am
af Pieyanthikos
Vatikan-seværdighederne er bestemt et must for mig - håber virkelig vi kan undgå lange køer, evt. ved at møde tidligt op. Håber på at kunne nå de fleste af de andre seværdigheder, og også gerne et smut ud på Stadio Olympico. Desværre spiller hverken Lazio eller Roma hjemme i den uge.

Re: Rejse-tråden

: man dec 26, 2011 11:21 am
af Mander
Nu skal man selvfølgelig passe på med, hvad man siger, men selvom Vatikanet nok er velbesøgt året rundt, så tror jeg ikke, at du skal være alt for bekymret. Bare vær glad for, at du ikke kommer i august. Vi stod i kø ude på fortovet, nok cirka 2-300 meters kø hen til turistindgangen til kapellerne. Til gengæld var Benedikt, den gamle swinger, igang med at holde tamtam på Peterspladsen. Glæd dig i øvrigt til Peterskirken, det er en af de mest grandiøse bygninger, du nogensinde kommer til at se. Lige indtil du kommer ind i kapellerne, der er endnu flottere (men også mindre, så sværere at påskønne pga. relativt flere turister). Jeg opdagede knap nok, at jeg var i det Sixtinske Kapel, før jeg tilfældigvis så Adam og Gud lave fistbump over mig.

Re: Rejse-tråden

: man dec 26, 2011 1:46 pm
af Skydefinten
Pieyanthikos skrev:En kammerat og jeg har lige bestilt 3 dage i Rom i slutningen af januar - nogen tips og ideer til, hvad der bare _skal_ opleves/smage/prøves/købes?
Enig med Mander.

Ellers kan jeg få lang tid til at gå i Trestevere området vest for floden i Rom! Fantastiske lokale restauranter og små barer. Både hyggeligt om dagen og aften.

Pantheon er også et besøg værd. Gratis at komme ind. Mindblowing at den blev bygget for næsten 2.000 år siden.
Billede

Re: Rejse-tråden

: man dec 26, 2011 1:59 pm
af Mander
Ups, ja, den glemte jeg. Men lad være med at stå i midten, hvis det regner.

Re: Rejse-tråden

: man dec 26, 2011 6:05 pm
af Pieyanthikos
Det lyder super. Havde også tænkt på Trestevere og Santa Maria kirken, det skulle være fantastisk. Og så glæder jeg mig bare til at drikke kaffe og æde pizza, spaghetti carbonara og is ad libitum.

Prisen kan vi heller ikke klage over - 888 kr. pr. person for fly t/r (Ryanair) og hotel centralt ml. Termini og Forum Romanum (hotels.com). Bliver godt med en lille rejse efter en mundtlig eksamen i januar.

Re: Rejse-tråden

: man dec 26, 2011 6:08 pm
af JonasV
Skydefinten skrev: Pantheon er også et besøg værd. Gratis at komme ind. Mindblowing at den blev bygget for næsten 2.000 år siden.
Billede
:op: - glæder jeg mig meget til at se engang. Tror også Rom må blive min næste destination efter Barcelona-turen til foråret.

Re: Rejse-tråden

: man dec 26, 2011 7:59 pm
af Blaugrana92
Rom er en fantastisk by. Der er så meget at se! Udover de ting der allerede er nævnt skal man selvfølgelig også se Castel Sant'Angelo og Il Vitorriano. Derudover er der jo et hav af flotte torve og pladser, hvor de mest nævneværdige vel er Piazza Navona, Piazza del Popolo, Piazza Colonna, Piazza del Campidoglio (hvor Palazzo Senatorio, rådhuset, ligger) og Piazza della Repubblica. Derudover skal man selvfølgelig lige gå en tur ned ad Corso'en som starter oppe ved Il Vittoriano, som i øvrigt ligger få minutters gang fra Colosseum. Det er helt generelt det gode ved Rom - langt de fleste af de ting man absolut skal se, ligger sådan i forhold til hinanden, at man kan gå mellem dem. Ellers skal man gå en tur ovre i Trestevere som der allerede er blevet foreslået. I det hele taget er Rom bare en storslået by på alle mulige måder. Jeg var der så sent som i sommers, hvor vi stak af fra Toscana, på grund af et lidt suspekt vejr, og tog 2 dage i Rom, fordi vejret var bedre der (og så tilbage til Toscana bagefter). Ah, jeg elsker fandeme Italien!

Re: Rejse-tråden

: tirs jan 03, 2012 7:36 pm
af Pieyanthikos
Så er jeg tilbage igen, denne gang ang. New York ;)

Vi er 3 mand der skal derover i midten af august, og vi overvejer kraftigt at leje en lejlighed en uges tid. Nogen der kender en billig udbyder eller hjemmeside med oversigt over disse? Jeg har allerede fundet en dansker på Facebook, der skal have $140 pr. nat.

Re: Rejse-tråden

: fre jan 06, 2012 8:22 pm
af Blaugrana92
Mes Que Un Club skrev:Vi er en 8 unge på 18 år, der gerne vil rejse sydpå til sommer.

Vi vil gerne bo tæt på stranden og en by der er gang i!

Kan i anbefale noget? :)
... hvad med Barcelona? ;-)

Re: Rejse-tråden

: fre jan 06, 2012 8:45 pm
af Skydefinten
Pieyanthikos skrev:Så er jeg tilbage igen, denne gang ang. New York ;)

Vi er 3 mand der skal derover i midten af august, og vi overvejer kraftigt at leje en lejlighed en uges tid. Nogen der kender en billig udbyder eller hjemmeside med oversigt over disse? Jeg har allerede fundet en dansker på Facebook, der skal have $140 pr. nat.
Jeg syntes at hotellerne var dyre, da jeg var i NY. Naturligvis på Manhatten. Vi fik hotellets lorte værelse, hvor der bogstaveligt talt voksede svampe op gennem gulvtæppet, til trods for næsten 1000 kr. pr. nat - blev dog "opgraderet", da vi brokkede os kraftigt. Tror ikke det ville være en dårlig idé at prøve at finde en lejlighed.

Har en ven der har benyttet Only Apartments - http://www.only-apartments.com/lejlighe ... DgodiV_q_w - det funkede godt, men aner ikke hvordan prisniveauet var. GL.