Hej Jonas, fin smag du har, apropos Jackson Browne, hvad så lige med denne her?
Et af mine absolutte yndlingsalbums - nogensinde!!! Altså "Chelsea Girl" af eller rettere MED Nico.
Nico er …indsæt emoji af ild..!
Apropos smag, så gør jeg hvad jeg kan for at lytte så bredt det er mig muligt, og præsentere mine børn for en hel masse forskelligt.
I går hørte vi Run The Jewels hele dagen!
Derudover får min konservatorie-kammerat, Asger, en masse spilletid herhjemme. Han kalder sig Guldimund og har lavet et album, jeg må anbefale på det allervarmeste, hvis man er til dansksproget alt-pop/rock.
Hej Jonas, fin smag du har, apropos Jackson Browne, hvad så lige med denne her?
Et af mine absolutte yndlingsalbums - nogensinde!!! Altså "Chelsea Girl" af eller rettere MED Nico.
Nico er …indsæt emoji af ild..!
Apropos smag, så gør jeg hvad jeg kan for at lytte så bredt det er mig muligt, og præsentere mine børn for en hel masse forskelligt.
I går hørte vi Run The Jewels hele dagen!
Derudover får min konservatorie-kammerat, Asger, en masse spilletid herhjemme. Han kalder sig Guldimund og har lavet et album, jeg må anbefale på det allervarmeste, hvis man er til dansksproget alt-pop/rock.
Jeg kunne måske godt gøre lidt mere for at lytte bredere, men jeg har en enorm forkærlighed for musik dateret 1960-80 og navnlig amerikansk musik. Rap musik R and B og hvad det ellers hedder altsammen, det er sgu ikke lige mig. Jeg kan godt lide, at musik bliver lavet på instrumenter, måske lige undtagen det tidlige Kraftwerk.
Jeg lytter ikke til meget af den musik, der laves idag, men når jeg gør, for jeg lytter også til nutidig musik, så er det somregel musik, der ligger i den tradition eller de traditioner, som blev grundlagt i den epoke som jeg refererer til. Eksempelvis First Aid Kit, Agnes Obel er en undtagele, jeg er vild med Agnes Obel.
Men jeg kan godt forstå meningen med at præsentere børn for alt muligt forskelligt, så de selv engang kan vælge, hvad de bedst kan lide.
Hej Jonas, fin smag du har, apropos Jackson Browne, hvad så lige med denne her?
Et af mine absolutte yndlingsalbums - nogensinde!!! Altså "Chelsea Girl" af eller rettere MED Nico.
Nico er …indsæt emoji af ild..!
Apropos smag, så gør jeg hvad jeg kan for at lytte så bredt det er mig muligt, og præsentere mine børn for en hel masse forskelligt.
I går hørte vi Run The Jewels hele dagen!
Derudover får min konservatorie-kammerat, Asger, en masse spilletid herhjemme. Han kalder sig Guldimund og har lavet et album, jeg må anbefale på det allervarmeste, hvis man er til dansksproget alt-pop/rock.
Jeg kunne måske godt gøre lidt mere for at lytte bredere, men jeg har en enorm forkærlighed for musik dateret 1960-80 og navnlig amerikansk musik. Rap musik R and B og hvad det ellers hedder altsammen, det er sgu ikke lige mig. Jeg kan godt lide, at musik bliver lavet på instrumenter, måske lige undtagen det tidlige Kraftwerk.
Jeg lytter ikke til meget af den musik, der laves idag, men når jeg gør, for jeg lytter også til nutidig musik, så er det somregel musik, der ligger i den tradition eller de traditioner, som blev grundlagt i den epoke som jeg refererer til. Eksempelvis First Aid Kit, Agnes Obel er en undtagele, jeg er vild med Agnes Obel.
Men jeg kan godt forstå meningen med at præsentere børn for alt muligt forskelligt, så de selv engang kan vælge, hvad de bedst kan lide.
Det smukke er at det ene jo ikke behøver at udelukke det andet!
Og du har ret: der findes jo guld af den pureste slags mellem 60'erne og 80'erne. Men der findes også utallige nutidige kunstnere, der viderefører traditioner fra de årtier. Eksempelvis forestiller jeg mig, at en del folk, der er glade for Springsteen, vil kunne finde noget genkendelighed i The War On Drugs. Eller at tilhængere af Crosby, Stills, Nash (& Young)'s vokalharmonier vil kunne sætte pris på Fleet Foxes' første par plader osv.
En kunstner som Phoebe Bridgers formår også, i min optik, at viderebære en sangskrivertradition på fuldstændig fænomenal vis.
Hej Jonas, fin smag du har, apropos Jackson Browne, hvad så lige med denne her?
Et af mine absolutte yndlingsalbums - nogensinde!!! Altså "Chelsea Girl" af eller rettere MED Nico.
Nico er …indsæt emoji af ild..!
Apropos smag, så gør jeg hvad jeg kan for at lytte så bredt det er mig muligt, og præsentere mine børn for en hel masse forskelligt.
I går hørte vi Run The Jewels hele dagen!
Derudover får min konservatorie-kammerat, Asger, en masse spilletid herhjemme. Han kalder sig Guldimund og har lavet et album, jeg må anbefale på det allervarmeste, hvis man er til dansksproget alt-pop/rock.
Jeg kunne måske godt gøre lidt mere for at lytte bredere, men jeg har en enorm forkærlighed for musik dateret 1960-80 og navnlig amerikansk musik. Rap musik R and B og hvad det ellers hedder altsammen, det er sgu ikke lige mig. Jeg kan godt lide, at musik bliver lavet på instrumenter, måske lige undtagen det tidlige Kraftwerk.
Jeg lytter ikke til meget af den musik, der laves idag, men når jeg gør, for jeg lytter også til nutidig musik, så er det somregel musik, der ligger i den tradition eller de traditioner, som blev grundlagt i den epoke som jeg refererer til. Eksempelvis First Aid Kit, Agnes Obel er en undtagele, jeg er vild med Agnes Obel.
Men jeg kan godt forstå meningen med at præsentere børn for alt muligt forskelligt, så de selv engang kan vælge, hvad de bedst kan lide.
Det smukke er at det ene jo ikke behøver at udelukke det andet!
Og du har ret: der findes jo guld af den pureste slags mellem 60'erne og 80'erne. Men der findes også utallige nutidige kunstnere, der viderefører traditioner fra de årtier. Eksempelvis forestiller jeg mig, at en del folk, der er glade for Springsteen, vil kunne finde noget genkendelighed i The War On Drugs. Eller at tilhængere af Crosby, Stills, Nash (& Young)'s vokalharmonier vil kunne sætte pris på Fleet Foxes' første par plader osv.
En kunstner som Phoebe Bridgers formår også, i min optik, at viderebære en sangskrivertradition på fuldstændig fænomenal vis.
All them Witches! Fremragende band, der trækker på de fineste traditioner over en bred kam fra Doors og Pink Floyd over Led Zeppelin og Black Sabbath. Blues, rock'n'roll, syrerock, metal og folk i et stort mix, spillet af en trio(trommer, bas, guitar) i topklasse og lejlighedsvis flankeret af et Rhodes.
Til introduktion, to korte studie koncerter
Spiller i Pumpehuset til efteråret, hvis det fanger
Re: Musik
: fre apr 08, 2022 9:35 am
af SpillerSomMESSI
Har aldrig hørt dem før, men wow de har noget!
Synes også de har lidt inspiration fra Nirvana indover, men jeg hører mest Doors og Led zeppelin i det.. og det gør 'bestemt* ikke noget.
Synes også de har lidt inspiration fra Nirvana indover, men jeg hører mest Doors og Led zeppelin i det.. og det gør 'bestemt* ikke noget.
Takker.
De har været mit favorit band de sidste fem år og jeg bliver aldrig træt af at høre dem. Generelt findes der dog meget godt nyt musik derude, man skal bare lede efter det i dag. De fleste gode bands går under radaren, så man skal have tålmodighed.
De trækker på så mange traditioner, det er svært at lave et nedslag og de skifter også fra album til album(de har lavet 6), så man er nødt til at lytte lidt til dem, før man fanger det hele
Re: Musik
: fre apr 08, 2022 2:11 pm
af nosslo15
Hej Easy.
"All Them Wiches" er, efter første lytning, virkeligt gode. Det er synd at sammenligne dem med nogle, for deres blend er så unik, at det ikke på noget tidspunkt er i nærheden af "rip off".
Dog har jeg ikke, i det du lægger op, hørt noget egentlig nyskabende, men det er stadigvæk ægte og ærlig musik - og så spiller de godt.
Jeg er frisk på Pumpehuset til efteråret.
Og så lige en lille teaser; Polanskis gyser trilogi: Repulsion ( 1965, med Catherine Deneuve ) Rosemarys Baby ( 1968, hvor bandets navn kommer fra - All Them Witches, er en bog om hekse, der forekommer i filmen ) og The Tenant ( 1976 ) er et absolut must, hvis man er til psykologiske thrillere/gysere. Der er ikke mange der har gjort det bedre eller lige så godt, som Polanski formår i denne trilogi, som handler om selvet overfor omverdenen og alle de farer, der lurer.
Og så vil jeg blot lige slutte af med at reklamere for denne her:
Den er, for mig at høre, en af de bedste dansk rock udgivelser i det ny årtusinde. Peter Peter er det største syrehoved, men på denne plade lykkes det virkelig at få syre og punk til at gå op i en højere enhed. Nummeret "Knucklehead" er i øvrigt den "gamle" Sort Sol besætning: Odde, Ortved, Jørgensen og Peter.
Re: Musik
: fre apr 08, 2022 3:47 pm
af EasyBuddhist
"All Them Wiches" er, efter første lytning, virkeligt gode. Det er synd at sammenligne dem med nogle, for deres blend er så unik, at det ikke på noget tidspunkt er i nærheden af "rip off".
De er bestemt ikke noget rip off, men referencerne står nærmest i kø og det var mere ment som i relation til snakken generelt, som jo gik på ældre musik, som ikke kunne findes i nutidige versioner, da man ikke laver den slags mere.
Dog har jeg ikke, i det du lægger op, hørt noget egentlig nyskabende, men det er stadigvæk ægte og ærlig musik - og så spiller de godt.
I tillæg til overstående, har det ikke været ment præsenteret som nyskabende i væsentlig grad, men mere som en fortsættelse af de fine traditioner inden for de nævnte genrer, men med et nutidigt drive. Hvad jeg specielt elsker ved dem, er deres progressive tilgang, hvor musikken aldrig står stille. Numrene udvikler sig hele tiden og så er det teknisk topklasse, uden at blive for poleret.
"All Them Wiches" er, efter første lytning, virkeligt gode. Det er synd at sammenligne dem med nogle, for deres blend er så unik, at det ikke på noget tidspunkt er i nærheden af "rip off".
De er bestemt ikke noget rip off, men referencerne står nærmest i kø og det var mere ment som i relation til snakken generelt, som jo gik på ældre musik, som ikke kunne findes i nutidige versioner, da man ikke laver den slags mere.
Dog har jeg ikke, i det du lægger op, hørt noget egentlig nyskabende, men det er stadigvæk ægte og ærlig musik - og så spiller de godt.
I tillæg til overstående, har det ikke været ment præsenteret som nyskabende i væsentlig grad, men mere som en fortsættelse af de fine traditioner inden for de nævnte genrer, men med et nutidigt drive. Hvad jeg specielt elsker ved dem, er deres progressive tilgang, hvor musikken aldrig står stille. Numrene udvikler sig hele tiden og så er det teknisk topklasse, uden at blive for poleret.
Jeg er enig, de er dygtige på deres instrumenter og de har den der legende, festival-jam-agtige tilgang til deres musik, som derfor, i hvert fald i det, jeg indtil videre har hørt, bliver organisk og uforudsigelig. Som syre gerne skal være.
Hvad synes du om Bleeders Sunrise? Selv, har jeg ikke hørt nogen forene punk, syre og space på den måde, som Peter Peter her formår at gøre det. Den er, efter min mening, enormt undervurderet og alligevel verdensklasse.
"All Them Wiches" er, efter første lytning, virkeligt gode. Det er synd at sammenligne dem med nogle, for deres blend er så unik, at det ikke på noget tidspunkt er i nærheden af "rip off".
De er bestemt ikke noget rip off, men referencerne står nærmest i kø og det var mere ment som i relation til snakken generelt, som jo gik på ældre musik, som ikke kunne findes i nutidige versioner, da man ikke laver den slags mere.
Dog har jeg ikke, i det du lægger op, hørt noget egentlig nyskabende, men det er stadigvæk ægte og ærlig musik - og så spiller de godt.
I tillæg til overstående, har det ikke været ment præsenteret som nyskabende i væsentlig grad, men mere som en fortsættelse af de fine traditioner inden for de nævnte genrer, men med et nutidigt drive. Hvad jeg specielt elsker ved dem, er deres progressive tilgang, hvor musikken aldrig står stille. Numrene udvikler sig hele tiden og så er det teknisk topklasse, uden at blive for poleret.
Jeg er enig, de er dygtige på deres instrumenter og de har den der legende, festival-jam-agtige tilgang til deres musik, som derfor, i hvert fald i det, jeg indtil videre har hørt, bliver organisk og uforudsigelig. Som syre gerne skal være.
Hvad synes du om Bleeders Sunrise? Selv, har jeg ikke hørt nogen forene punk, syre og space på den måde, som Peter Peter her formår at gøre det. Den er, efter min mening, enormt undervurderet og alligevel verdensklasse.
Det er fedt nok, jeg har hørt det for længe siden og dengang synes jeg også, det var fedt, uden jeg dog dvælede ved det ret længe. Det er i den mere melodiøse ende af, hvad jeg normalt hører i længere tid af gangen, men det bestemt topklasse. Hvis det skal være dansk syrerock, så er jeg mere til Baby Woodrose og spids nøgenhat. Hvis det skal være i den nyere/yngre ende, så Fribytterdrømme. A propos undervurderet dansk syrerock.
Perter Thorup var simpelthen et kæmpe talent dengang, men som aldrig gik hele vejen.
Re: Musik
: fre apr 08, 2022 5:23 pm
af nosslo15
Jeg ved ikke, hvor enig jeg er, angående Thorup. Det jeg har hørt, synes jeg ofte er klichepræget og uden rigtig identitet. Men det kan måske være, du har hørt noget, jeg ikke lige har.
Angående Spids Nøgenhat, så synes jeg, at de alt for ofte bliver for afhængige af computerskabte lydeffekter og at det primært er dette element, altså lydeffekterne, som driver deres musik og skaber "syren". De er ikke RIGTIGT gode musikere, der formår at bringe mig i affekt. Jeg ville ellers gerne kunne lide dem, men, sorry!
I modsætning, så er lyden på Bleeders "Sunrise" netop skabt af instrumenter og de computerskabte lydeffekter bliver aldrig bærende, så dette er en ægte tilbagevenden til "kollektiv musikken", som den eksempelvis kom til udtryk under Skousen og Ingemann og Alrune Rod. Den første Alrune Rod er virkeligt god - ligesom den første Skousen og Ingemann også er det.
Fribytterdrømme kender jeg ikke, men det er, også, titlen på Tom Kristensens første digtsamling fra 1920.
Et andet dansk navn fra sluttresserne, som også er unikt og var trendsættende, i Europa i hvert fald, er Burning Red Ivanhoe`s "M144". Dette er fusionsrock/jazz + syre - og det sparker virkeligt røv! Hør selv!
Re: Musik
: fre apr 08, 2022 5:37 pm
af EasyBuddhist
Det jeg har hørt, synes jeg ofte er klichepræget og uden rigtig identitet
Det er jo begrænset, hvor klichepræget, det kan være, når man skriver 67 på kalenderåret. Ang hans talent, så havde han en vild vokal i forhold til, hvad DK ellers har kunne opdrive, det være sig nu eller dengang. Han var tæt på at få internationalt gennembrud i UK, men psyken kunne ikke rigtig holde. Han er altså kun 19 år på det nummer, jeg linker til! Ret så kraftfuld vokal i den alder, må man sige.
I forhold til Bleeder, så har jeg det bedst, hvis det ikke er for kontrolleret. Det er lidt for flot til min smag
