Lige mht. begivenheden på facebook, så burde man læse dette.
Happy Smadring!
Den 3. november 2015 var jeg på lufthavnen for at forhindre udvisningen af en 19-årig forældreløs dreng, Reza. Han skulle udvises til Afghanistan, hvor han ikke kender nogen, og hvor han nok bliver dræbt. Det lykkedes at udskyde udvisningen med hjælp fra passagererne. Men mange passagerer ignorerede vores bøn om hjælp og enkelt fniste af os, da de skulle ned til syden og drikke cocktails. Reza sidder nu I fængsel og venter på udvisning.
Da jeg kom hjem var jeg helt ødelagt. Hvorfor var folk ikke provokerede over at vi udviser en forældreløs teenager til dødem? Hvordan kunne jeg provokere danskerne? Så slog det mig; Der er ingen ting som danskerne er så passionerede omkring som (trommehvirvel) – kählervasen.
Så jeg ville lave en test; Hvad synes danskerne er vigtigst; Et menneskeliv eller en vase? Hvad ville bringe mig I medierne? Jeg havde en fordom om, at vasen var svaret.
Da jeg kom hjem fra udvisningen gjorde jeg 2 ting. Jeg oprettede denne begivenhed, og skrev et blogindlæg om Reza.
Desværre havde jeg ret. Reza var ikke vigtig nok til at komme I medierne, ikke vigtig nok til at folk sendte passionerede beskeder, og til at landet er opmærksom på ham. Men det var et par vaser, der ikke engang findes derimod.
Vasesmadringen foregår nu. Jeg kunne nu sige masser af store ord, men; Hvad nu med at vi smdr nogle vaser?! Væk med det lårt.
Happy smadring! Smadr dem!!
INGEN UDVISNINGER UDEN MODSTAND
Du kan læse indlægget om Reza nedenfor.
--------------------------------------------------------------------------------
Danmark har stemt nej til Rezas liv
Mens I spiser aftensmad og ser kattevideoer på facebook, er 19-årige Reza blevet udvist – formentlig til døden – i Afghanistan. Han er tidligere flygtet fra Afghanistans farligste provins, hvor Islamisk Stat og Taliban er ved at få mere og mere magt.
Den 19-årige forældreløse dreng har siddet i fængsel i to uger, hvor alle hans ejendele blev taget fra ham. Det sidste vi hørte fra ham, var da han hektisk ringede til en veninde inden han skulle afsted, men politiet trak ham væk fra telefonen.
Da vi ankom til check-in, prøvede vi at informere passagererne om, hvad der skete. Da passagererne stillede spørgsmål til flypersonalet, blev deres boardingpas taget fra dem, og politiet kom hen for at holde opsyn med passagererne. Ingen spørgsmål måtte stilles.
Vi stod ved check-in, og blev standset af et par voksne mænd, der var lufthavnssecurity. De fortalte os, at vi ikke måtte stå der. Og ja, Reza blev sandsynligvis udvist til døden, det kunne de godt se, men sådan er reglerne nu engang. Ordnung muss sein. Men én ting tillod de Reza dog; Han måtte sige farvel til sin veninde, og hun måtte give ham et lille plyshjerte, inden han skulle sendes I døden med hjælp fra Turkish Airlines og den danske stat.
Men Reza's veninde blev snydt, og han fik aldrig lov til at sige farvel. Hun stod og ventede mens Reza kom på flyet som planlagt. Det sidste nogen så til ham inden han kom på flyet, var at han rystede, mens to store politibetjente bevogtede ham.
Endnu et liv er ødelagt. For Danmark har stemt. De har stemt DF, de har stemt Venstre, og de har stemt Socialdemokratiet, der alle går ind for “stramninger af udlægingereglerne” - det er akademikersprog for “vi er ligeglade med mennesker i nød”.
For det her er ikke DF's skyld. Hr. og Fru Danmark er skyldige. Alle. der har stemt for “stramninger” er skyldige. Jounalisten fra DR er skyldig, for at køre en hetz mod flygtninge i nyhederne. Lærerne på min skole er skyldige, for at komme med racistiske jokes, der (igen) fremstiller racialiserede som andenrangsmennesker. Politiet er skyldige, da tvinger en dreng på et fly der flyver ham i døden. Lufthavnspersonalet er skyldige, for at fjerne dem, der vil gøre modstand. Passagerne er skylige, for at vægte deres swimmingpool-drinks i der tyrkiske badeland, frem for en anden persons liv.
Og i morgen vil hr. og fru Danmark gøre det samme igen. De vil gå på arbejde, og se kattevideoer I pausen. De vil tage bussen hjem, mens de klemmer deres tasker, når en “indvandrer” sætter sig ved siden af dem. Indvandrerne, det er jo de kriminelle, siger de. Men hvem er den rigtige kriminelle? Det er dem, der stemmer Socialdemokraterne, DF, venstre og deres stramninger. Det er dem, der sender andre I døden. Det er dem, der siger, at de ikke er racister, men kun har hvide venner, og aldrig lytter til, hvad en flygtning har at sige. De er dem, der vil sige, at de er venstreorienterede og røde, for de har stemt på socialdemokraterne, mens de lukker øjnene for, at det eneste røde ved socialdemokraterne er Helles Guccitaske.
Imens er Reza alene I en lufthavn I Afghanistan. Han kender ingen I landet. Han tilhører en forfulgt minoritet. Og de eneste muligheder der er tilbage for ham, er alle de mulige måder han kan dø på.
