EasyBuddhist skrev: ↑man jan 10, 2022 9:57 pm
whidgee skrev: ↑man jan 10, 2022 8:40 pm
Forlængelsen med Umtiti havde ét formål og det var at skabe øjeblikkelig luft i lønbudgettet for at kunne indskrive Ferran Torres uden at skulle være afhængig af Dembélé og det forhandlingspres som hans agenter har forsøgt sig med. Det handler overhovedet ikke om Umtiti og hans rolle på holdet eller hvad han (ikke) har præseteret. Han er bare en brik i en løsning, som ellers var svær at finde.
I den perfekte verden skulle vi selvfølgelig ikke forlænge med Umtiti men ud fra den situation vores klub står i økonomisk, så synes jeg det er et virkelig godt arbejdet af Laporta. Nu indskriver vi Torres samtidig med at vi ikke behøver lade os presse af Dembélé. Og det var lige præcis målet.
Det havde ikke være en løsning at ophæve Umtitis kontrakt, for det havde ikke skabt luft i lønbudgettet lige nu og her. Vi ville hænge på hans løn frem til 2023 alligevel. Og da ingen ville leje/købe Umtiti var det heller ikke en mulighed. En forlængelse løser problemet lige nu og her, hvilket er hvad vi har brug for at komme videre og genopbygge økonomien.
Alternativet havde været ikke at gøre en skid og så ikke kunne indskrive Torres. hallo, det havde været hul i hovedet. Eller at bukke under for Dembele og give ham en for høj løn. Eller at bukke under for Sergi Roberto og give ham hvad han forlanger.
Næ du, løsningen med Umtiti er efter min mening endnu en svær men virkelig god beslutning af Laporta.
Hæhæ, du skriver, der ét formål med forlængelsen og så nævner du selv 3 eller 4. Men det er rigtigt, der er rigtig mange gode grunde til denne forlængelse.
1. Man får her og nu luft i budgettet til at indskrive Ferran. Man havde sikkert fundet en anden udvej, men denne lå først for.
2. Luften i lønbudgettet vil ikke alene give luft i budgettet til at indskrive Ferran. Besparelsen på Coutinho´s udlejning sikrer den nemlig næsten alene. Man vil derfor få luft til yderligere forstærkning, eller til at forlænge med Gavi og Araujo. Derudover er der også den mulighed, selvom den er for egen regning indtil videre, at ledelsen vil give Dembélé et forbedret tilbud, der ligeledes vil gavne begge parter, ligesom denne, bare med nogle andre variabler. I alle fald, stiller det Barca mere frit i kontraktforhandlingerne med Dembélé
3. Umtiti sænker sin løn til, efter forlydender, en tredjedel af, hvad han får nu. Man sparer dermed penge, uanset, hvordan man vælger at se på det.
4. Umtiti får nu en realistisk mulighed for at finde en anden klub, ikke bare nu og her, men også på længere sigt. Det gavner begge parter, Da Umtiti igen vil få mulighed for spilletid på et realistisk niveau og Barca vil spare den sidste del af lønnen i tillæg til det, de allerede sparer.
5. Hvis Umtiti finder en klub i dette vindue, hvortil han udlejes, vil han ikke længere være registreret i truppen og det vil frigive en øjeblikkelig plads i truppen, der kan bruges til forstærkning eller til at indskrive enten Gavi eller Nico i førsteholdstruppen. Selvom Umtiti skulle returnere til sommer, så har han altså ingen plads i truppen og Barca sidder dermed med retten og magten til at lade være med at registrere ham til den nye sæson. Det vil så igen ligge pres på Umtiti til igen at finde en klub til sommer og denne gang sikkert en permanent en af slagsen, for Umtiti´s egen skyld.
6. Den nye kontrakt indeholder eftersigende mulighed for begge parter, at opsige aftalen fra sommeren 2023 at regne. Umtiti kan forlade klubben kvit og frit til den tid, hvis han ønsker det, mens det for Barca´s vedkommende vil koste én årsløn(6mio euro), hvis de vil opsige kontrakten. Der er altså en indbygget bagdør i aftalen, som sikrer at man kan komme ud af den, hvis det ønskes.
Der er altså mange gode grunde til at denne forlængelse er en god ting og det gælder for begge parter. For Umtiti giver det ham nu en chance for at få karrieren på ret køl igen og vise, han kan spille fodbold på topplan stadigvæk. For Barca betyder det, man kan komme videre med planerne af den sportslige genopbygning, uden Umtiti vil være et større forstyrrende element. Tiden vil vise om Umtiti finder en klub, hvilket for alvor vise styrken af denne aftale. På begge sider af bordet er der dermed meget lav risiko med denne aftale og selvom Umtiti umiddelbart giver det største offer med den lavere løn, så giver den ham også tid til at træffe de rigtige sportslige beslutninger både på kort og lang sigt. Han kan nu, i første omgang, sænke sine krav til det sportslige niveau hos en ny arbejdsgiver og finde en klub indtil sommer, som kan garantere ham spilletid i første omgang, hvorefter han(forhåbentlig for ham) kan bruge denne spilletid, til at finde en klub på et niveau, der passer til hans øjeblikkelige styrke. Barca sidder på den anden side med en spiller, som vil belaste budgetterne betydeligt mindre, end det gør nu og måske uden overhovedet at være en udgift, mens de i teorien faktisk allerede har sluppet ham
Begge sider gavnes altså af aftalen her og nu, men også på sigt og jeg må sige, det er et stykke fremragende kontraktarbejde, der er blevet lavet, ganske enkelt fremragende. Der er virkeligt blevet lyttet til hinandens behov på begge sider af bordet.