ladislau skrev: ↑tors sep 02, 2021 2:22 pm
Arh. Det var vist et positivt spin på situationen.
Isoleret set er jeg enig i flere ting, som de billige køb af Depay og Garcia. De fleste afgange inkl Griez kan vi heller ikke blive uenige over.
Messi er dog en fadæse, og øjensynligt skabt af egen inkompetence. Plus der mangler vel fem afgange mere.
Du springer dog let hen over den manglende planlægning og handling.
Udover hvad jeg har skrevet i Laporta tråden, så skal vi jo betale Aguero 1,5 mill i løn om ugen, og han er her udelukkende for at please Messi.
Det er et godt eksempel på, hvordan man har grebet det her vindue an.
Vi kan være enige om tilgangen har været ok under omstændighederne.
Udgående transfers har dog været helt til hest
Jeg vil give dig ret i at udgangene har været mangelfulde, hvilket jeg også til dels skriver angående. Men må dog anderkende det faktum at man næsten er nået i mål med at sænke lønomkostningerne til 70% og vi må forvente, at man når et godt stykke under, når de sidste lønreguleringer kommer i hus. Det er der også brug for, når man nu skal til at forlænge kontrakterne med nogle af de største talenter i verden, Fati og Pedri. Jeg vil dertil sige ang udgange, så har det fra starten været noget nær mission impossible at få alle dem sendt væk, som man gerne ville af med. Som jeg skriver, så ville en 2-3 afgange mere have trukket gevaldigt op i regnskabet. Og her taler vi af dem, som man virkeligt gerne ville af med, men som sagt, så har der enten ikke været acceptable bud, hvor man kom ud på den anden side med et acceptabelt resultat, eller også har de ikke ønsket at skifte væk.
Mht Messi så er det klart den største negative faktor for det samlede vindue, men man må i den henseende også erkende, at ledelsen har haft ekstremt dårlige kort på hånden, når det kommer til økonomien. Man er helt sikkert startet ud i den forventning at det kunne lade sig gøre, men efterhånden som tallene fra revisionen stod mere og mere klart og og i sådan en grad at man måtte ud midt i det hele og sikre sig en finansiering, der kunne afværge en potentielt truende konkurs, sammenholdt med La liga og Tebas´ uvilje mod at regulere mere lempeligt, har man derfor måtte ændre strategien, som dog også må siges at have været kalkuleret i mere end én forstand. Kunne man have været mere forudseende? Ja, det kan man vel altid, men igen Der har været så mange ubekendte at arbejde med at det nok nærmest har været umuligt at man har kunnet holde sig til én enkelt strategi og derfor har måtte arbejde med flere senarier.
Når vi snakker om planlægning og tid til at udføre den, så må man også sige at Laporta har været handikappet. Jeg tror rigtig mange underkender, hvor lang tid det tager, at planlægge et veludført transfervindue, specielt, når man har med de her summer at gøre og når økonomien er sønderskudt. Tag et kig på Real og se hvor lang tid, det har taget dem at bearbejde en transfer af Mbappé. Den operation har vel reelt set taget to år og kommer til at tage endnu længere og stadig med en risiko for fiasko. Det ville være meget mærkeligt, hvis ikke PSG vil gøre alt for at prøve at holde på ham, ligesom de vil få masser af konkurrence efter nytår, når andre klubber må snakke med ham. Det tager altså mindst et år at planlægge et godt vindue og nogle gange længere og så en helvedes bunke penge. Barca har også haft flere sagaer, som har strakt sig over flere vinduer og det har været pisse dyrt. Neymar, Coutinho, Fabregas osv. Det er med andre ord, ikke bare noget der sker af sig selv, selv om man måske har pengene og hvis man ikke har, så er det umuligt. Dertil kommer, at mængden af operationer, der skulle udføres, var enorm. Normalt vil man snakke om tre-fire udgange og lige så mange tilgange i et vindue. For at Barca skulle komme i mål med alle sine planer, så har man skulle udføre det firedobbelte antal udgange, 6-7 forlængelser, lønreguleringer og yderligere indkøb i et marked, der pga covid19 og Bartomeu, i dén grad har arbejdet imod planerne. Laporta har som sagt haft alt for mange ubekendte at arbejde med og alt for lidt tid til at planlægge og derfor, vil jeg lige nu og her sige, at vinduet har været acceptabelt med pil op pga af sidste øjeblikssalget af Grizmann. Det slag er simpelthen fantastisk for klubben på alle mulige måder og det uanset om vi snakker sportsligt eller økonomisk. Presset på klubbens finanser er simpelthen blevet langt, langt mindre med den handel. Barca bliver et bedre hold uden ham og selvom man styrker en konkurrent, så er det en konkurrent, der alligevel står så meget bedre rent sportsligt, at man alligevel skulle ud og overpræstere for at hente titlen. Det man skal hæfte sig ved rent sportsligt, er at truppen er længe stærk nok til at sikre mindste en 4. plads i denne sæson og også stærk nok til at presse de to Madrid klubber hen i den sidste tredjedel af sæsonen.
Lige nu kigger man ind i et år, som vi egentlig alle havde forventet, hvor man skal udvikle på talenterne, holde sig nogenlunde inde i mesterskabskampen, kvalificere sig til ottendedelsfinalen i CL og kvalificere sig til næste års turnering. Man skulle dertil have rettet økonomien op, ved at sænke lønmassen, inddrive nogle transferkroner, uden at sætte for store afskrivninger over styr, gøre plads til talenterne og hente transferfrie profiler. Det må man siges at være nået i mål med. Måske ikke helt på den måde, man havde forestillet sig det og måske ikke helt i det omfang, man godt kunne have ønsket sig, men alligevel. Som nævnt tideligere på disse sider, så vil lønmassen nærme sig 400 mio euro, hvis man kommer i mål med de sidste forlængelser og de sidste lønreguleringer og man vil derfor, inden året er omme, have et lønbudget på omkring 50-60% af omsætningen, når tilskuerne efterhånden vender tilbage og med de transferindtægter, der trods alt er etableret. Man kan, når sæsonen er omme, altså se frem til et overskud på op til 200 mio euro og klubbens afskrivninger på spillere vil samtidig være faldet til et niveau, hvor man kan investere i én eller to spillere, der virkelig kan forstærke truppen og som frem for alt, kan tegne den spillemæssige profil i mange år frem. Man har sikret klubbens levedygtighed på den korte bane, når det kommer til økonomien og man har en trup, der til enhver tid burde kunne leve op til ovenstående målsætninger, som minimum. Det er trods alt ikke småting, der er opnået og derfor vil jeg uden tvivl godkende vinduet i mere end én forstand.
Og lad os så lige huske, der ligger et vinter vindue og venter om 4 måneder, hvor man kan få flere afgange på plads og forhåbentligt rejse endnu mere kapital, så man står stærkest muligt til sommer. Laporta er allerede begyndt at plalægge det vindue, det kan du være 100% sikker på og næste sommer har han langt bedre mulighed for at gøre noget virkeligt godt, pga den ansvarlighed og forudseenhed, han har udvist i dette. Han får nu samtidig tid til at arbejde mere målrettet på nogle af de sponsoraftaler, der er i støbeskeen og få Esbai Barca på skinner, så klubben står endnu stærkere i fremtiden.