Side 130 af 160

Re: Europa League

: tors maj 11, 2017 11:01 pm
af Flax_Generous
Uniteds taktik og mentalitet er en skændsel for tiden. Forvent antifodbold i finalen.

Re: Europa League

: tors maj 11, 2017 11:03 pm
af Storken
Det var sjovt nok Europa League, der skulle give drama i semifinalerne.

United er forresten håbløse. Jeg siger det endnu en gang: Mourinho er ikke et godt fit til tophold. Han mangler simpelthen risikovillighed.

Re: Europa League

: tors maj 11, 2017 11:16 pm
af Storken
Vi snakker altså en kamp mod Celta Vigo på Old Trafford, hvor United blev domineret rent spillemæssigt.

Det var heller ikke fordi, at de vandt kampen om chancer:
Billede

Re: Europa League

: tors maj 11, 2017 11:27 pm
af Flax_Generous
Storken skrev:United er forresten håbløse. Jeg siger det endnu en gang: Mourinho er ikke et godt fit til tophold. Han mangler simpelthen risikovillighed.
Så vil jeg også endnu engang pointere, at Mourinho har vundet mesterskaber i samtlige klubber.

Jeg synes, det er svært at anfægte Mourinhos resultater som toptræner. Men jeg vil hjertens gerne kritisere hans forsigtighed og pragmatisme for at være kedelig og ikke United værdig. Det har været særligt slemt i de seneste måneder, og hvis han ikke formår at fedte en sejr hjem mod Ajax i finalen, så fortjener han en fyreseddel.

Re: Europa League

: tors maj 11, 2017 11:46 pm
af Storken
Flax_Generous skrev:
Storken skrev:United er forresten håbløse. Jeg siger det endnu en gang: Mourinho er ikke et godt fit til tophold. Han mangler simpelthen risikovillighed.
Så vil jeg også endnu engang pointere, at Mourinho har vundet mesterskaber i samtlige klubber.

Jeg synes, at det er svært at anfægte Mourinhos resultater som toptræner. Men jeg vil hjertens gerne kritisere hans forsigtighed og pragmatisme for at være kedelig og ikke United værdig. Det har været særligt slemt i de seneste måneder, og hvis han ikke formår at fedte en sejr hjem mod Ajax i finalen, så fortjener han en fyreseddel.
Han har trænet de bedste klubber i verden, så det ville være underligt andet. Jeg kunne i hvert fald godt tænke mig at se, hvordan de samme topklubber havde præsteret med en anden manager. Jeg tror sgu ikke, at de ville have været dårligere stillet.

Han er bare så ekstremt overvurderet, da han har fået gode resultater i kampe, hvor han har været underdog. Her tænker jeg især på Porto og Inter i Champions League, hvor hans pindsvinefodbold kan være effektivt. De samme taktikker virker bare ikke i kampe, hvor hans hold forventes at vinde. Og de udgør en stor del af kampene for tophold.

Det er eksempelvis vanvittigt, at mållinjen på oddset var 2,25 i dagens kamp. Det er sådan noget man forventer i et tæt opgør mellem to hold, der er bange for at tabe. Linjen ville nok have været 3,0 eller 3,25 hvis City havde mødt Celta Vigo på Etihad, hvor Celta var presset til at vinde.

Re: Europa League

: tors maj 11, 2017 11:47 pm
af Xavi6Smede
En sæson hvor Real Madrid vinder Champions League for anden gang i træk, og United med Mourinho kommer i Cl ved at vinde Europe League.. Så kan det ikke blive værre. Vil derimod være fantastisk hvis de begge bliver stoppet på målstregen.

Re: Europa League

: tors maj 11, 2017 11:55 pm
af Flax_Generous
Storken skrev:Han har trænet de bedste klubber i verden, så det ville være underligt andet. Jeg kunne i hvert fald godt tænke mig at se, hvordan de samme topklubber havde præsteret med en anden manager. Jeg tror sgu ikke, at de ville have været dårligere stillet.
Jeg bryder mig egentlig ikke om at forsvare Mourinho. Jeg har aldrig brudt mig om ham, og jeg bryder mig heller ikke om det der er ved at ske i United lige nu. Men ovenstående er altså en outreret påstand, der for det første ikke kan bevises eller modbevises og for det andet strider voldsomt imod konsensus blandt fodboldkyndige omkring Mourinhos evner. I sådan en situation vil jeg uden den mindste tvivl være tilbøjelig til at afvise påstanden.

Re: Europa League

: fre maj 12, 2017 12:32 am

Det er jo netop derfor, at han er overvurderet. Alle de her kommentatorer og "eksperter" på TV sidder fast i fortiden. Jeg er enig i, at hans tid i Inter og Porto var succesfulde, men derudover er det totalt ordinært. Hvis man kigger på Mourinhos bedrifter siden han forlod Inter, så har det ikke været prangende.

Folk glemmer eksempelvis altid, at hans første tid i Chelsea var præget af et vildt højt lønbudget, der langt overgik alle de andre topklubbers. Det var vel ret forventeligt, at han ville vinde to ud af fire ligatitler, hvis man tager højde for spillermaterialet.

Jeg kan derudover ikke se, hvordan han har kunne overgå forventningerne i Real Madrid, Chelsea (anden omgang) og United ved at vinde to ud af syv ligatitler. Det er da ingen katastrofe, men de havde nok præsteret på mindst samme niveau med en anden træner.

Re: Europa League

: fre maj 12, 2017 12:37 am
af Flax_Generous
Med fodboldkyndige mener jeg ikke selvudnævnte eksperter, men derimod de folk, der gang på gang betror milliarder af kroner til Mourinho - og i retur får mesterskaber og trofæer og dårlig fodbold.

Re: Europa League

: fre maj 12, 2017 12:52 am
af Flax_Generous
Det er i øvrigt muligt, at du ikke kan se det mindste imponerende i Mourinhos trofæer i Real Madrid og Chelsea, men toptrænere som Schuster, Ramos, Pellegrini, Ancelotti, Benitez, Scolari, Villas-Boas og Di Matteo kunne ikke gøre kunstværket efter. Ofte med samme lønbudget og trup.

Re: Europa League

: fre maj 12, 2017 12:58 am
af Storken
Flax_Generous skrev:Med fodboldkyndige mener jeg ikke selvudnævnte eksperter, men derimod de folk, der gang på gang betror milliarder af kroner til Mourinho - og i retur får mesterskaber og trofæer og dårlig fodbold.
Du mener de samme, der udnævnte Moyes og Van Gaal? Og ham russeren, der fyrede hundrede træner på ti år? Eller Florentino Perez, der er kendt for sin kyndige fodboldforståelse?

Ja, de er nogle fodboldkyndige folk. Det vil jeg give dig ret i.

Re: Europa League

: fre maj 12, 2017 1:23 am
af Flax_Generous
Hov, jeg glemte vist fuldstændig, at Storken ved mere om fodbold end, ja, alle andre. For fremtiden skal jeg nok bare blindt acceptere dine påstande, uanset hvor alternative og ufalsificerbare de end er.

Re: Europa League

: fre maj 12, 2017 2:27 am
af Storken
Flax_Generous skrev:Hov, jeg glemte vist fuldstændig, at Storken ved mere om fodbold end, ja, alle andre. For fremtiden skal jeg nok bare blindt acceptere dine påstande, uanset hvor alternative og ufalsificerbare de end er.
Hvordan vil du selv falsificere, at jeg ved mere end alle andre om fodbold? Det er endnu en alternativ påstand, man bare blindt må acceptere.

:glad: ;-)

Du må dog gerne mene, at Abramovich, Florentino Perez og Ed Woordward er definitionen på fodboldkyndige folk. Jeg ville nok have valgt nogle i stil med Pep og Ancelotti, hvis det var mig....

Re: Europa League

: fre maj 12, 2017 2:49 am
af Flax_Generous
Både Ancelotti og Guardiola har rost Mourinho til skyerne. De betragter ham - ligesom ledelserne i verdens største fodboldklubber - som en af verdens bedste og største trænere.

Ja, jo mere jeg tænker over det, desto dummere er påstånden, at Mourinho ikke er et godt fit til tophold. Han er den mest vindende manager i europæisk fodbold i de seneste 15-20 år. Man kan sagtens mene, at fodbold handler om mere end bare sejre (det mener jeg selv), og man kan også have det svært ved Mourinhos personlighed (ligesom jeg har det), men det er seriøst bizart at påstå, at manden ikke kan finde ud af at vinde med et tophold.

Re: Europa League

: fre maj 12, 2017 6:41 am
af Storken
Flax_Generous skrev:Både Ancelotti og Guardiola har rost Mourinho til skyerne. De betragter ham - ligesom ledelserne i verdens største fodboldklubber - som en af verdens bedste og største trænere.

Ja, jo mere jeg tænker over det, desto dummere er påstånden, at Mourinho ikke er et godt fit til tophold. Han er den mest vindende manager i europæisk fodbold i de seneste 15-20 år. Man kan sagtens mene, at fodbold handler om mere end bare sejre (det mener jeg selv), og man kan også have det svært ved Mourinhos personlighed (ligesom jeg har det), men det er seriøst bizart at påstå, at manden ikke kan finde ud af at vinde med et tophold.
Det er din holdning. Jeg er ikke imponeret af en træner, der kan efterlade Chelsea tæt på nedrykning. Det var noget af det ringeste, jeg nogensinde har set fra et hold med ligaens højeste budget. De var ikke kun uheldige, de var bare ringe.