Men man er vel forpligtet til at afbetale dette lån (goldman) fast årligt med et vist (stort) beløb og først derfra se, hvad har vi tilbage til andre områder!
Ja, den aftalte gældsafvikling skal selvfølgelig falde til tiden. Så vidt jeg husker, så fik GS lånet en løbetid på ti år og den repræsenterer stort set hele nettogælden. Dvs. den resterende gæld, som er brutto gælden udgør op til de 1.35 mia, som man var på sidste sommer. Bruttogælden vil også være faldet i løbet af året. Den repræsenterer alle de fremtidige kortsigtede udeståender, man har med andre klubber og spillere. Når den største del af denne gæld er at betragte som bruttogæld, så handler det hovedsageligt om, den bliver udlignet af fremtidige kortsigtede indtægter. Det kan være sponsorarter, tv-aftaler, udeståender på spillere man har solgt osv. Det vil kort sagt sige, den del af gælden, som på forhånd er dækket af driften igennem løbende forudbestemt indkomst og afbetaling. F.eks. så vil Raphinha og Lewa nu indgå i det regnskab med de rater, man har aftalt med Leeds og Bayern. Lad os så sige, man sælger de Jong her lidt senere for 80 mio euro, som falder i rater af 20 mio euro årligt i 4 år, så indgår de modsatrettet i bruttobudgettet, da for en del opvejer udeståender.
For at vende tilbage til GS lånet, så er afdrag jo aftalt når, lånet bliver oprettet og er betinget af beløb, rente og løbetid, ligesom alle andre lån. Lad os sige låne beløbet er på 600 mio euro(det var deromkring) og en løbetid på 10 år, så skal man afdrage gælden med ca 60 mio euro om året. Selvfølgelig mindre i starten end sidst i lånets løbetid, da renterne jo fylder mere i den samlede ydelse i starten. I det her tilfælde vil det ikke være helt usandsynligt, lånets ydelse ligger i omegnen af 80 mio euro årligt og det beløb skal man selvfølgelig også have dækket i den daglige drift. Hvis du går i banken og vil låne 100 kr, så vil de jo gerne se, man kan betale dem tilbage og derfor låner de ikke flere penge ud, end de er rimeligt sikre på, man kan betale tilbage. Derfor vil gældsafviklingen være fuldstændigt fastlagt i et budget, der er aftalt med banker og andre kreditorer.
Det som jeg snakker om, når jeg mener, man må vente med at se, hvordan gældsafviklingen kommer til at foregå, det er at ledelsen jo har givet udtryk for, de gøre klubben gældfri, eller i hvert fals så tæt på, den ikke vil udgøre nogen risiko fremadrettet. Derfor må det forventes, de vil speede gældsafviklingen op og alt andet vil også være tåbeligt. Man har frasolgt en del af forretningens omsætning og det skal der ske et afkast af, der kan ses i den rentebærende gæld, ellers vil det simpelthen ikke være forsvarligt med et, trods alt, så stort et frasalg i indtægten.