King-Carles skrev:rummenigge
Det var måske også lidt dumt formuleret, men ikke ment så hårdt som det måske lød;)
SpillersomMessi
Jo det kan jeg godt se, med "tosserne" mente jeg også kun en eller to brugere... Du var nok den ene;)
Min pointe er blot, at et mesterskab spilles over 38 kampe. Og der er sgu ikke nogen dommere, som bestemmer hvem der vinder...
Drop nu din latterlig attitude. Hvis det er sådan du diskuterer, så findes der også bold.dk!. Det er virkelig irriterende, at folk herinde ikke må have en anden holdning, uden at blive svinet til.
Det kan da godt være at du og jeg ikke er enige i ALT SSM skriver og mener, men det er nu engang hans mening. Hvis han kan argumentere for det, så er det fint nok. Er du enig, så kan du på en meget bedre og saglig måde, modargumentere, i stedet for at kalde folk for tosser. Latterlig retorik, som er med til at skade niveauet.
Og jeg kan også fortælle dig, at man kan skrive ligeså meget mn vil herinde, Rosell læser det ikke, så du behøver ikke at være nervøs på Barcas vegne, på grund af hvad enkelte brugere skriver herinde. Det Rosell og ledelsen har planlagt, i samråd med træner-teamet, det kan en fan på FCbarcelona.dk ikke ændre på. Så tag lige en slapper, lad SSM og de andre have sin mening ( selvom det i din verden er langt ude at de har denne mening), og his du absolut føler at du skal skrive noget til deres indlæg, så venligst hold dig fra person angreb.
Hvorfor er det bevet en trend herinde, at nærmest alt der er Real, oversætteren og Perez kritisk, så bliver det fejet væk under gulvtæppet, med samme argument. Jamen i skriver kun det her, fordi det er Real og i hader dem. Det er lidt mærkeligt, at man ikke forholder sig til argumenter, men hurtigt konkluderer at det må være sådan.
De sidste par indlæg du har skrevet irriterede mig så meget, at jeg ikke kunne lade være med at skrive til dig. Når du kalder folk tosser (hvilket er et person angreb), så kan det føre til, at de svarer tilbage i samme tone, eller endda hårdere, og det ødelægger i sidste ende forummet. Så hold dig venligt fra det, tak.
Mikael;
Jeg synes nu at de fleste herinde anerkender Reals mesterskab, ingen behov for at komme en "opsang" synes jeg :).
At folk finder en årsag til, hvorfor Barcas sæson ikke gik efter planen, er vel ikke kriminelt?. Især fordi Real indbyrdes ikke har været bedre, men faktisk dårligere. Ligesom Real indbyrdes har spillet på Barcas præmisser, ikke omvendt. Så er det helt ok, at man spørger sig selv, hvorfor Barca (som virkede et bedre hold end Real), ikke ender med mesterskabet i sidste ende. Nogen mener det er manglende motivation, andre mener mental træthed. Nogle mener det er de 42 kampe, som Barcas spillere har spillet mere end Reals spillere over en 4 årig periode, der i sidste ende har gjort at Barcas spillere nu er tømt for energi. Nogle brugere mener så, at der er skaderne på vigtige positioner, der har gjort udslaget, eller Abi og Titos sygdom (som måske har påvirket stemning i truppen).
Jeg synes godt de kan have lov til at have disse holdninger, for alt dette er sket i sæsonen. Min personlig holdning er, at det ikke var Barcas sæson fra start til slut. Det begyndte med en pre-season, som træner-teamet ikke var tilfreds med. Man snakkede om, at man ikke fik optimale betingelser for at forberede sig til sæsonen, altså allerede starten var dårlig. Derudover har spillerene virket trætte, ikke bare mentalt, men fysisk har jeg lagt mærke til, at de har virket trætte, folk som Ini, Xavi, Pique, Busi og Leo virker trætte. Jeg tror det er en af de afgørende grunde til, at man ikke har set meget af det genpres, vi ellers er kendt og berygtet for. Jeg tror også det er en af de afgørende grunde bag 3-4-3 eller 3-3-4.
Real har derimod virket mere tændte end længe set, derfor er deres mesterskab fortjent i sidste ende. Nej jeg mener heller ikke de har spillet godt, altså præsteret flot spil over en hel sæson, men det gør deres mesterskab ikke mindre fortjent. Med den træner de har, så forventer jeg ikke at de skal spillere flot, men derimod vil de få resultater. Det har de gjort, og selvfølgelig er det fortjent.
Jeg synes også det er sundt for Barca, at man lige går et skridt tilbage, og smager nederlaget. Det er sundt at man kan opleve, hvordan et nederlag føles, især for spillerene men også fans. Det er med til at man værdsætter sejrene endnu mere. De sidste sæsoner var man blevet vant til sejre, det virkede jo næsten som om sejre på 2-eller 3-0 blev betegnet som en krise hos holdet. Nu er vi gået glip af både ligaen og C.L, og mon ikke det kan få sulten tilbage hos spillerene (hvis den har manglet), ligesom lysten til sejren også er større næste sæson. Fans kan så tage en slapper, se tilbage på de sidste 3-4 år, reflektere over de resultater og det spil holdet har vist, og frhåbentlig kommer de frem til, at det ikke er noget man lige kan gentage igen. Altså, jeg tror fans vil begynde at værdsætte de smalle sejre også, måske vil vi se tider, hvor 2-0 sejre ikke betegnes som en krise.
Summa-summarum, fortjent mesterskab til Real, godt for dem og deres spillere og fans. Det trængte man til i Madrid. Men som Pep siger, ingen grund til at se udelukkende negativt på nederlag, man bliver stærkere af nederlaget, og nogen gange er det nødvendigt at opleve nederlag for at værdsætte sejre. Det skal nok blive en spændende sæson når spillerene kommer tilbage fra sommerferien.